Det går ikke så bra med meg og kiloene – de overflødige. Det står på stedet hvil. Noe av forklaringen kan være at jeg er en sånn som spiser opp. Det som ligger på tallerkenen min, og så middagsrestene til kvelds. Og jeg sørger alltid for at det lages nok mat, eller helst litt mer enn nok. Og så er jeg ikke akkurat overtrent heller.

vekt

Ingvild Sjo sa det så treffende på baksida av fredagens Sunnhordland, og det ga meg et puff til å forandre strategi. Så gårsdagens tiloversblevne gikk rett i den brune dunken uten å ha vært innom kjøleskapet først. Takk Ingvild. Jeg får ta ansvaret sjøl og ikke overlate det til SIM.

Med Ingvild sin tillatelse, gjengir jeg hennes petit her:

Ka’ så e’ så fælt?

Det er synd å skam å hiva mat. Nei, det er det ikkje!
Høyr no her på ei halvgammal kjerring som ikkje har opplevd krigen.
Når du står der med ei halv marsipankake på fjerde dagen, kan du spørja:
Er det sunt å eta dette? Eller er det sunt ikkje å eta dette?
Når du står der med to fleskepannekaker med tilhøyrande flesk og ei pølse klokka ti om kvelden, då kan du spørja: Er det synd og skam å eta dette, eller er det synd og skam å kasta det?
Anten stappar du i deg sukker og feitt i store mengder, som endar ute i septiktanken, eller så kastar du det i kompostspannet til SIM. Uansett så skal den marsipankaka og dei fleskepannekakene til Fitjar til slutt.
Så dersom du er av den spinkle, overtrente sorten, så berre et, kjære deg. Då må du berre eta fleskepannekaker om natta.
Dei som tyt om at det er så fælt å hiva mat, det er dei som lagar for mykje mat. Det seier seg sjølv. Me snakkar ikkje om at det er fælt å kasta mat når det ikkje er noko mat å kasta. Synda oppstår altså i butikken. Me har kjøpt for mykje.
Lat oss samanlikna oss med hønsehjernar. Sjå for deg heile flokken med jærhøner i butikken. Går mellom rekkjene og plukkar og nippar. Til eine sida – til andre sida. Kaaak- kaaak. Litt verpesjuk der. Fyller raskt opp ei korg.
Det ville vore ein god ide om SIM hadde hatt matavfallcontainer ståande utanfor butikken, så kunne me lempa matavfallet rett oppi der med ein gong.

Ingvild Sjo

Ingvild, du sier det knakende godt. Jeg håper du går i gang med en blogg, når tidsklemma løsner litt på grepet.
Syns ikke dere også det, mine lesere?

(Innlegget er krysspostet fra livsstilsendrings-bloggen min. Den har ikke så mange lesere, derfor får dere det.)

Advertisements